Ankomst: 

Dagen startede i skole da ingen af os i 2.x kunne koncentrere os i timerne, vi var så spændte på at komme afsted. Da jeg kom hjem fra skole, pakkede jeg de sidste ting ned i min kuffert og så var det afsted til lufthavnen. Da jeg ankom til lufthavnen, stod de fleste fra klassen klar til at tjekke baggegen ind og sagde farvel til forældrene. Flyveturen var lang, da det var svært at sove eller side stille, da vi alle var meget spændte. Vi landede om eftermiddagen omkring kl 15, og da vi trådte ud af flyveren, kom vi direkte ind i lufthavnen og ud til bussen. Da vi trådte ud fra lufthavnen, var der blå himmel og ingen smog som jeg ellers havde troet. Vi kørte i bus ud til skolen i et par timer hvor alle var trætte og de fleste fik sig en god lur. Da vi ankom til skolen, var jeg meget overrasket, skolen var meget ren og nærmest klinisk udenfor. Alt var plantet på rækker også selv bygningerne. Efter ankomsten fik vi tildelt værelserne og fandt os tilrette.

-Laura

Det er noget nyt. Ikke at rejse, men at rejse sammen. Den 9 timer lange flyvetur føles kort og før vi ved det, lander vi i Beijing. Jeg vil rigtig gerne se naturen, byen, menneskerne og registrere forskellene mellem Kina og Danmark. Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventer, så jeg finder mig selv åben over for de forskellige muligheder. Udsigten fra busturen bestod af utallige træer og høje bygninger.

For mig fremstod Kina ikke, som noget jeg aldrig havde set før, tværtimod. Det skyldes formentligt, at jeg har rejst til flere lande i Asien. Der var små bidder af det hele samlet i Kina.    Om aftenen blev vi budt på en velkomstmiddag, hvor vi skulle dukke op i pænt tøj. Middagen bestod af mange små forskellige retter, som var omhyggeligt placeret på en drejeskive. Kineserne var meget venlige og der var relativt meget mad, men flere af os blev overhovedet ikke mætte, da det forekom som en smagsrunde i stedet for et måltid, og maden faldt ikke just i vores smag. Men det var bestemt sjovt og anderledes at smage på lidt af hvert! 

-Hira

Dagen startede ud som en hver anden skoledag, der var mange der var trætte, men alle var spændte, så koncentrationen var også svær at finde. Alle kunne ikke lade være med at tænke på at vi snart skulle ses igen da vi fik fri.
Da vi ankom til lufthavnen kunne vi ikke tjekke ind med det samme, da SAS-maskinerne af en eller anden grund ikke tillod os at tjekke ind, så vi måtte alle hen og stå i kø til en skranke, der kunne tjekke os ind en for en.
Da alle var kommet igennem security havde vi en time eller to til at gå rundt for os selv i lufthavnen inden vi skulle mødes henne ved den anden paskontrol (Man skal igennem en ekstra en efter at være kommet igennem security når man skal til nogle lande) og derefter ventede der os en 8-9 timers lang flyvetur.

Det var svært for mange at sove i flyet da det ikke rigtigt er muligt at ligge ned og sove, da der næsten ingen plads er. Nogle af os endte med bare at holde os vågne også prøve at sove i bussen da vi landede.

Da vi var landet og kommet ud igennem endnu et security-check, skulle vi nu sidde at vente på bussen, dette var ret irriterende for mange da der ikke var så meget at se i lufthavnen, og folk havde ikke rigtig fået sovet ordenligt så alle var lidt ekstra irritable.

Da vi ankom på campus lignede det ikke rigtigt andre skoler jeg har været på før, da der var sikkerhed ved indgangene der skulle åbne portene for en.

Om aftenen var vi budt på middag hvor vi inddelte os i grupper og kom ind i nogle rum, hvor der kom flere og flere forskellige retter. En af retterne der var mange der lagde mærke til var nogle æg der var helt sorte, med en grøn-gullig blomme.

Ikke alle kunne lide alle retterne, men det er altid sjovt at prøve noget nyt, så man skulle bare give sig i kast med at smage så meget man nu kunne.

-Cornelius