Morgenmaden i skolens store kantine var noget af en omvæltning fra det danske. Der var adskillige boder, men vi havde ingen ide om, hvad der var hvad. Derfor var vi ledsaget af en kineser, der skulle oversætte for os. Han prøvede, uden held, at formindske sprogbarrieren, der var imellem os og kantinedamerne. Det frustrerende var, at han var elendig til engelsk og var selv forvirret. Jeg endte dog med en morgenmad, der bestod af nudler og juice. Ikke lige min kop te, men selvfølgelig måtte jeg tilpasse mig den kinesiske mad. 

Ved frokosttid tog vi bussen til Tianjin by, da de af os der ville, kunne besøge skrædderen, der var famøs for sin silke. Vi drog gennem byen for at finde denne skrædder, og det var interessant at se, da det var nye gader, men alligevel bekendte. Der var hele tiden hints af byer, som jeg havde set før; Barcelona, Dubai og Istanbul.

Vores frokost bestod af en pose mad, som skolen havde givet. Det lugtede spøjst, og jeg undlod at spise den. I stedet valgte jeg at spise en muffin, som jeg havde gemt fra min morgenmad, samt nogle pomfritter fra McDonald’s. Det var dejligt at få noget mad indenbords, der var velkendt og noget man kunne lide. Det er sikkert stjerneklart ud fra denne beretning, at jeg ikke er spor begejstret for den kinesiske mad. Min oplevelse med aftensmaden var derimod bedre, og kineserne der var med, var betydeligt bedre til engelsk, hvilket gjorde processen nemmere.

-Hira