Dagen starter ud med morgenmad i den muslimske kantine. Maden var generelt bedre, hvilket var derfor at mange valgte at spise der, men på trods af det, er jeg ved at være træt af maden. For at få det på det rene, så spiser jeg for at overleve.

Dagen blev tilbragt i Tianjin, men det var ikke ensbetydende med, at der var færre nye sanseindtryk. Vi besøgte et museum, der omhandlede et traditionel, kinesisk brød eller dessert fra gamle dage. Guiden snakkede hurtigt, og det lød desværre som kinesisk, på trods af at det var engelsk. Igen kommer sprogbarrieren en smule i vejen, men det gjorde det ikke mindre spændende. Næste punkt på dagsordenen var en skole for kampsport. Under rundvisningen på denne skole blev vi mødt af flere ting, der overraskede os på en negativ måde. Der boede børn fra 5 år på skolen, hvilket vi mente, var en for ung alder. I værelserne der rent, men der var smalle sengekøjer, og madrasserne var nærmest ikke eksisterende. Der boede 10 børn på et værelse, der ikke var forfærdeligt stort. Vi følte, at de boede under dårlige forhold, hvilket nok også var sagen, men det besynderlige var, at guiden ikke havde noget imod at vise os værelserne. Selve træningen, som vi senere overværede, var ret anderledes, og imponerende. Jeg kunne godt lide at se, hvor meget de gik op i deres hobby, Hele deres liv var dedikeret til denne kampsport, hvilket vi sjældent oplever i Danmark. 

-Hira