Den sidste dag i Kina. For nogle en trist dag – for andre en de har glædet sig til, for nu kommer de endelig tilbage til den vestlige verdens mad.

Dagens første aktivitet gik ud på at vi tog til Tianjin Ancient Culture Street som vi brugte 3 timer på, gaden var ikke så lang, så man kunne sagtens nå ind i alle butikker på de 3 timer.

Forskellen på Beijings marked og disse butikker var at dem i Tianjin ikke ville forhandle om prisen i ligeså stor stil.

Der er en masse forskellige små butikker på gaden – der er også forskellige slags streetfood såsom friturestegt blæksprutte og nogle forskellige slags kager.
Af de forskellige butikker var der nogle stykker der solgte forskellige slags krystaller, dem skulle man helst ikke røre ved, for de var altså vildt dyre. Nogle af butikkerne solgte klassiske kinesiske dragter og jakker, dog til en lidt højere pris end den man kunne få den ned på i Pearl Market. Der var mange af tingene på dette marked og det i Beijing der gik igen, dog ikke så mange ting der var åbenlyst fake.

Man kunne også gå ned ad sidegaderne hvor der sad folk med flere håndlavede ting, og andre slags varer. Hvis man syntes at det var sjovt at forhandle om priserne i Beijing skulle man tage herned, da de var lidt mere villige til at forhandle om priserne. Der var også nogle steder hvor de solgte ting som håndlavede figurer og sværd lavet af mønter.

Hvis man er klaustrofobisk, er det også lidt besværligt at færdes inde i de forskellige gader i Tianjin, for der er konstant en kæmpe menneskemængde – og de er altså ikke bange for at filme og tage billeder af dig helt åbenlyst.

Da de tre timer var gået, gik vi hen til vores bus, som kørte os hen til den restaurant som vi skulle møde vicepræsidenten for skolen på. Restauranten havde et større udvalg af vestlige retter, og vi fik fri adgang til deres lokalt bryggede øl, så selvfølgelig var der også gang i en drukleg – det var der nogle der kunne klare, og nogle der ikke kunne.

Da aftenen var slut og alle var kommet ind i bussen fik vi den besked som der egentlig ikke var nogle der havde lyst til at få – vi havde ’tabt ansigt’. Den eneste forudsætning for at vi måtte drikke var at vi ikke tabte ansigt, altså, at vi ikke drak os for fulde og brækkede os, men det var der så nogle der gjorde. Vi lærte vel at man ikke skal blande drukspillet bummus med nogle meget luftige øl.