Hvorfor rejser vi til Kina med historie?

Vi kan for eksempel se på hvorfor at deres samfund er som det er i dag. Blandt andet hvorfor det er så indelukket et land. Vi lærer også om de forskellige bygninger, og hvad de er blevet brugt til.

Derudover har vi i Historie kigget på hvordan Kina er blevet det samfund det er i dag, og hvordan deres politiske system er blevet bygget op.

Vi får altså en meget dybere forståelse for hvordan landet er blevet opbygget, både samfundsmæssigt men også hvordan folks mentalitet omkring deres land og arv er.

Under vores analyse af landet i historie har vi også lært om hvordan Kinas forhold til den vestlige verden har været igennem tiden, og om hvordan landet blev til et kommunistisk styre, efter at have haft en borgerkrig der gik ud på om landet skulle være nationalistisk eller kommunistisk.